Hjemmeværnet's historie

 

Hjemmeværnet er på en gang en del af det danske forsvar og en folkelig bevægelse, der har sin rod i modstandskampen med den tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig.

Oprettelsen af hjemmeværnet var frihedskæmpernes reaktion mod den politiske vanrøgt af forsvaret i mellemkrigsårene, som førte at danmark var pratisk taget forsvarsløst, da krigen kom i 1940. Nu havde de sat livet på spil for at gøre Danmark frit igen. Nu ville de gøre deres til at sikre, at vi aldrig skulle komme til at opleve 9. April igen.

Hjemmeværnet bliver til

På et møde den 9 juni 1945 i Odense samledes 250 af modstandsbevægelsens ledere under forsæde af Frihedsrådet, og man vedtog her en resolution, hvori det bl.a hed: "Der er på mødet enighed om at arbejde for oprettelse af et hjemmeværn, der med rod i folket og i forbindelse med landets hær, flåde og flyvevæsen skal være beredt til at forsvare landets selvstændighed". Det første tilløb til oprettelsen af et hjemmeværn havde til formål at bevare forbindelsen mellem frihedsbevægelsen og det kommende forsvar. Med dette formål for øje blev der givet tilladelse til oprettelse af de såkaldte hjemmeværnsforeninger, som især af hensyn til opbevaringen af våben og ammunition, blev stillet under forsvarsministerens kontrol. Men der var også et andet problem. Et rigtigt hjemmeværn skulle naturligvis være uniformeret, og der var i 1930'erne blevet indført uniformsforbud i Danmark, netop for at komme de frivillige militære korps til livs. Det problem blev løst ved at give hjemmeværnsforeningerne dispensation, hvorefter der blev indkøbt et parti på 30.000 gamle battledress-uniformer og såkaldte "Monty-huer" i England, og for at de ikke skulle forveksles med felthærens britiske udrustning, blev de farvet mørkeblå. Våbenmæssigt måtte man indtil videre klare sig med arven fra frihedskampen og beslaglagte tyske våben.

Det statslige hjemmeværn en realitet

Den kolde krig var så småt begyndt at tage fart ude omkring i verden. I februar 1948 tog kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet (i det nuværende Tjekkiet og Slovakiet) og i Berlin forhindreder en enorm vestlig luftbro Sovjetunionens forsøg på at sulte de vestallierede ud af byen. I Danmark udløste det i påsken en altomfattende beredskabsforøgelse i forsvaret, der gjorde klar til egentlig kamp mod et kupforsøg. Alt dette opskræmte sindene og bevirkede en voldsomt stigende medlemstilgang til hjemmeværnsforeningerne og var den direkte årsag til, at oprettelsen af hjemmeværnet blev fremskyndet. Daværende forsvarsminister Rasmus Hansen (S) opfordrede fra folketingets talerstol direkte alle våbenføre mænd til at melde sig ind i hjemmeværnsforeningerne, og et lovforslag om oprettelse af egentligt, "statligt" hjemmeværn blev taget ud af det samlede forsvars lovforslag og hastevedtaget den 16 juli 1948. Den 1 april året efter var det statslige hjemmeværn en realitet. Allerede straks efter befrielsen havde det været klart, at den småtskårne neutralitetspolitik, som Danmark havde klynget sig til siden nederlaget i 1864, ikke ville kunne videreføres i det ny Europa.

Danmark i NATO

Danmark, Norge og Sverige havde i 1948 nedsat en skandinavisk militærkomité, der skulle undersøge mulighederne for oprettelsen af en nordisk militær alliance.Men den traditionelle svenske neutralitetpolitik og den norske udenrigspolitiske binding til de store vestallierede viste sig hurtigt at være en uoverkommelig anstødssten. Afgørende blev det, at USA lod de tre lande vide, at en fritstående nordisk forsvarsalliance ikke skulle gøre regning på amerikansk våbenhjælp. D24 marts 1949 besluttede folketinget efter henstilling fra statsminister Hans Hedtoft med 119 stemmer mod 23 at melde Danmark ind i den ny vestlige nordatlantiske forsvarsalliance NATO. Dermed begyndte en opgangsbølge for hjemmeværnet. Foreningernes gamle uniformer blev erstattet med nye, og gradvist udskiftedes de gamle frihedskæmpervåben med nye våben svarende til øvrige forsvars bevæbning. Koreakrigen og en skærpelse af den kolde krig i Europa, ikke mindst den brutale sovjetiske undertrykkelse af opstanden i Ungarn i 1956 fik på ny mange tusinde til at melde sig under fanerne. Nye korps, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og de tilhørende kvindekorps, var blevet føjet til og medlemstallet var ved udgangen af 50'erne nået op på 68.000 mænd og kvinder. Da tøbruddet i den kolde krig sate ind i slutningen af 1980'erne var medlemstallet helt oppe på 74.000. Det er siden faldet til ca. 68.000. I forbindelse med en modernisering af hele hjemmeværnet er kvindekorpsene blevet nedlagt som selvstændige organisationer og medlemmerne indgår på lige fod med mændene i Hær, Marine og Flyverhjemmeværnet samt i Tjenestestedskorpset. Dette korps omfatter personer, der er designeret til tjeneste ved forsvarets stabe og kommandoer.